Første søndag i advent

Advent betyder ”Herrens komme” og stammer fra latin ”adventus Domini” Det er altså en forberedelses tid, hvor vi venter på at Kristus skal fødes. 

I vores moderne tid er vi ikke vant til at vente på ret meget. Engang skulle man vente flere dage fra man sendte et brev, til der evt. kom svar tilbage. I dag er en mail fremme stort set samme tid som vi trykker på ”send”. En gang skulle man spare op hvis der var noget man gerne ville have, men i dag kan man med få klik lave et ekspreslån, og vupti, så har man fået opfyldt sine ønsker.

Man skulle tro at vi blev lykkelige af ikke at skulle vente så meget. Man skulle også tro at vi fik en masse tid i overskud. Men lige det modsatte synes at være tilfældet. I takt med at vi får flere tidsbesparende indretninger, bliver vi mere og mere stressede

Den samme utålmodighed kan vi let have i forholdet til Gud. Hvorfor svarer Gud os ikke når vi beder ham? Og hvis det vi beder om, er noget Gud bestemt må være enig i, hvorfor så vente?

I bibelen er der mange eksempler på mennesker der har fået at vide at noget skal ske, men som derefter må vente i lang tid. Da Jesus, kort efter sin fødsel, blev fremstillet i templet, bliver han mødt af en gammel mand ved navn Anananias. Han fik en profeti om at han skulle se Guds udvalgte før han døde. Han har med andre ord ventet hele livet på at det skulle ske.

I gamle testamentes sidste bog, profeterer Malakias at Gud vil sende profeten Esajas til sit folk. Det sker 400 år senere i form af at Johannes døberen bliver født.

Når Gud ikke opfylder vores bønner med det samme, er det ikke for at drille os. Men fordi i ventetiden sker der noget vigtigt. Vi er som mennesker meget optagede af resultater. Bare se på vores moderne samtid, hvor alt skal måles, vejes og registreres, for at vi kan fremvise, hvad vi har opnået. Men for Gud er ventetiden/processen/vandringen ligeså vigtig. Det er der vi vokser og modnes til det liv Gud har til os. Måske er det vigtigste ikke det vi beder om, men derimod at vi i ventetiden retter vores fokus mod Gud.

Kong David fra det gamle testamente var en mand der bad meget. Han havde mange svære problemer og var god til at give udtryk for sine frustrationer. Men han ender også med at vende sine forventninger til Gud.

Salme 42

Som hjorten skriger
ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl
efter dig, Gud.

Min sjæl tørster efter Gud,
den levende Gud.
Hvornår kan jeg komme
og se Guds ansigt?

Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl?
Hvorfor skælver du i mig?
Vent på Gud!
For jeg skal takke ham på ny,
min frelser og min Gud.

Mens vi går til 1. stop kan du reflektere over hvordan du har det med at vente. Prøv at overvej om der er situationer hvor Gud har villet modne dig frem til det du ventede på. 

——————————————————————————————————–

Adventssalme af Kingo. Nr. 90 i Den Danske Salmebog:

Op, glædes alle, glædes nu!
Med fryd opfylder sind og hu
i Herren, jeres glæde!
Thi Jesus han er nu så nær
og vil, fordi han har os kær,
udi vort kød sig klæde.

Bort sorg, og krænk ej mer vort sind!
Guds glæde lukker vi nu ind,
at vi kan Jesus favne
med bøn og hjertens tak og tro;
i ham skal alt vort håb og ro
sin glæde aldrig savne.

Din fred, o Gud, som overgår
alt det, som sind og sans formår,
vort hjerte så bevare
i Kristus Jesus, at vi må
så stor en juleglæde få,
som aldrig kan bortfare!