De hellige tre konger

Det er i dag Hellig tre konger. Og beretningen om dem er beskrevet i Matthæus kap. 2. Juleevangeliet beretter om hvordan hyrderne lå på marken og blev taget med storm, da englene kom og fortalte dem at Messias var blevet født. Det må være skønt at blive mødt på den måde, bare gå rundt i hverdagens trummerum, og pludseligt få fejet benene væk under sig og få hele Guds herlighed serveret. Ikke så meget bøvl der, det er bare at rejse sig og følge med, og konstatere at det er rigtigt det englene siger.

Noget anderledes forholder det sig med de vise mænd. Bibelen siger ikke særligt meget om de hellige 3 konger. Vi ved ikke hvem de var, hvor de kom fra, om de var konger eller om der var 3. Det eneste der står, er at de var ”vise mænd fra østerland”. Traditionen har gjort dem til konger, for det at give guld som gave er forbeholdt konger og fornemme mennesker. På Wikipedia står der om dem:

I den oprindelige græske tekst kaldes de “magere”, mágoi. Det var en betegnelse for perserrigets zarathustriske præster, der praktiserede astrologi og drømmetydning. 

Men det at de kan rejse så langt, bringer så kostbare gaver og ikke går af vejen for at opsøge kongen for at høre om den nyfødte konge, indikerer at det er mænd af en høj status. Vi kan også læse om dem at de formodentlig er stjernetydere, for der står: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«Det vil altså sige at de har studeret og brugt datidens videnskab til at finde frem til Jesus. Vi kan også se at de har rejst langt og formodentlig meget besværligt for at komme frem. Og tilmed uden helt at vide hvor de skulle hen, for de begynder med at spørge i kongepaladset, om det er der Jesus er blevet født. De rejser ud, følger deres fornuft og fejler. 

Jeg kunne godt tænke mig at mit gudsforhold var som hyrdernes. Hele himmelens basunudtræk og så ikke så meget at være i tvivl om. Men jeg kan i virkeligheden nok bedre spejle mig i vismændene. Jeg læser, studerer og rejser, i en eller anden forstand, ud og bruger min fornuft og fejler, og fejler mange gange, indtil jeg til sidst, efter at have gjort op med meget vanetænkning, når frem til Jesus, i en form som jeg ikke havde forventet.

Jeg vil nu først læse en af de profetier fra gamle testamente, der peger hen på Jesus. Prøv at forestil dig at det er noget af det eneste du ved om den kommende Messias, og vær til stede i den længsel, indtil vi stopper næste gang. 

Esajas 11
Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.

Jeg læser nu beretningen fra Mathæus, der beskriver vismændenes vandring. Du kan evt. prøve at se om du kan spejle dig selv i den længsel de har. Prøv at være tilstede imellem linjerne i beretningen, og mærk hvordan vismændene har følt det i deres søgen.

Matthæus 2. 1-11

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«  Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«

 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.  Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«  Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.  Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.  Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.